12. April 2004

Siden gjort forårsklar

Foråret er blevet skudt igang og nu er hjemmesiden også blevet gjort up to date. Som noget nyt bliver kampreferatet for vores seneste kamp skrevet af vores egen personlige reporter Andreas:

Overbevisende sejr i sæsonpremiere

Efter svingende form på grusbanerne i sæsonoptakten, slog AC Smølf til i forårets første kamp.
Tre debutanter og en dommer med løse kort i lommerne hjalp søndag den 11. april AC Smølf til en 4-0 sejr på udebane over Pink Panthers.
Allerede efter to minutters spil hjalp debutanten Godfred de blå til en god start på foråret. Fra venstre side af feltet bankede han bolden i kassen i modsatte side uden chance for målmanden.
Blot ni minutter senere kom en anden af dagens tre debutanter på måltavlen. Martin, som spillede en solid kamp på venstre fløj, afdriblede målmanden og kunne uden problemer trille smølferne foran med den farligste føring.
Derefter slog AC Smølfs svar på Søren Andersen til. Efter et kvarter snød Stoffer hjemmeholdets offsidefælde efter en frispilning fra Dif og scorede sikkert til 3-0.
Dif brillerede i sæsonpremieren med hele tre assists, men da Thomas ikke havde meget at lave i smølfernes mål, viste han at han også kan lægge op til mål. Kort før pausen fik han med hjælp fra en kraftig medvind sparket bolden op i modstandernes felt, hvor Stoffer headede den forbi keeperen til 4-0.
I anden halvleg faldt niveauet ikke mindst efter et tvivlsomt gult og et rødt kort til modstanderne. Med 4-0 imod sig var modstanderne knækket, og AC Smølf kunne slappe af indtil de første tre point var i hus. To mål af Stoffer, tre assists fra Dif og god ligadebut til Martin, Marcel og Godfred gav grund til optimisme efter en solbeskinnet dag i Gellerup.

Andreas

Kampfakta: AC Pink Panthers - AC Smølf

Snefens