13. August 2007

Horsens FS vs. AC S.m.ø.l.f

Den første kamp i efterårets oprykningsspil efter “Smølfen” vanen tro havde sikret sig en plads i dette med mindst mulig margin. Kampen skulle spilles på boldbanerne ved Gedved skole lidt nord for Horsens til enkelte spilleres store frustration (læs: Krelle).

Kampen blev fløjtet i gang klokken 19.00 og klokken 19.03 var undertegnede – uretmæssigt – ved at få en henstilling af dommeren for en tackling, som kun dommeren og enkelte af de aldrende spillere for Horsens FS kunne se noget uregelmæssigt ved.
Vejret var godt og banen var efter århusiansk målestok fremragende så ”Smølfen” forsøgte og lykkedes også til tider med at spille poleret fodbold (efter serie 5 målestok). Vi kom således ret hurtigt foran efter et godt gennemspillet angreb og udbyggede relativt hurtigt denne til en 2-måls føring.
Horsens fik imidlertid reduceret, hvilket var karakteristisk for kampen, idet ”Smølfens” 2-måls føringer gang på gang blev reduceret til 1 mål indtil henholdsvis Gotfred og Stoffer – 3 minutter før tid – besluttede sig for at give ”Smølfen” en fortjent 3-måls sejr.

Selvom Horsens indtil det 87. minut resultatmæssigt havde rimelig snor i ”Smølfen” var sejren aldrig reelt i fare og det endda på trods af, at vi fik to gule kort, hvoraf Bjælkes var the mother of all fuck ups . Alt i alt var det en fortjent sejr, hvor ”Smølfen” især til sidst i kampen lukrerede på den relativt store aldersforskel mellem de to mandskaber, hvilket bedst kan beskrives på følgende måde: Havde Stoffer spillet for Horsens FS havde han uden sidestykke været holdets Benjamin!!

/Vork

Kampfakta: Horsens fS - AC Smølf