1. Juni 2008

Aarhus 1900 vs. AC S.M.Ø.L.F

Det var lørdag, det var skæbne dag , det var åbenbart svært at finde, stedet hvor smølfen skulle spille mod "århus 900".
Der var positiv stemning blandt smølferne, klubbens måske bedste venstre back gennem tiderne var tilbage efter et visit i kbh, sammen med Jeppe/Carlos/SriLanki/ og hvad han nu ellers hedder. Hvilket betød Bjælke skulle på bænken eller op på venstre midt, træneren valgte KLOGT det sidste.

Kampen bølgede lidt frem og tilbage i starten, begge sider blev for en gangs skyld brugt, dog med venstre side som den mest toneangivende. Desværre kommer "1900" foran 1-0 efter 24 min på et fesent indlæg der snyder alt og alle. Nr 11 rammer bolden totalt forkert og det snyder en ellers godt fightende Krelle i målet (Krelle blev kampens fighter med mere end 3 stemmer, red. Ønsker tillykke). Resten af halvlegen var et lille pres af smølferne, der dog var noget uskarpe oppe i front……Mark brug dog hovedet når bolden kommer ind i 132 cm højde, du behøver ikke engang at hoppe, du får jo aldrlig dit højre ben så højt op alligevel. I pausen bliver vi enige om at dem her, kan og burde vi slå, lige som alle de andre dårlige hold i vores pulje. 2Meter lovede faktisk at han ville stoppe med at spille fodbold, hvis vi ikke vandt.

Smølfen kom ud til 2 halvleg med ny midtbane, Martin Vestergaard i venstre side og med Bjælke og bette Christian på den centrale midtbane. Det gik fint de første 12 minutter indtil 1900 scorede til 2-0 på en friløber, og det kom af endnu en fejlaflevering fra Smølfen. I det 71. minut får Smølfen dog reduceret til 2-1 på mål af Martin Vestergaard. Det sker ved en dødbold på midten af 1900's banehalvdel, hvor 2M bruger sit store overblik og spiller Martin, der står 2 meter fra ham. Martin tager et til to træk, inden han rammer bolden lige i røven, hvilket resulterer i en scoring til 2-1. Det giver Smølfen blod på tanden og giver anledning til et massivt pres. Desværre scorer 1900 endnu et heldigt mål til 3-1 i 78. minut. 1900's målmand sparker et langt udspark, der mirakuløst ender ved nummer 11, idet Møller laver en Bjælke (det er den der, hvor bolden hopper over manden, uuups Møller!). I de døende minutter havde Stoffer og Kenned muligheder for reducering og udligning, men mulighederne blev på det skammeligste misbrugt. I det 89. minut får 1900 en korrekt udvisning for et ellers godt skuespil (ifølge nogle smølfer). Smølferne får dog ikke meget ud af de sidste minutter og må se sig slået af et dårligere hold igen og igen – og. Så skal der mirakler til at Smølfen bliver i serie 4 i denne omgang.

Knuz Bjælke

Kampfakta: Aarhus 1900 - AC Smølf