15. Juni 2008

AC Smølf – CIF

Afsnit 2 i overlevelseskampen!

Dag 1, den seneste kamp mod Aarhus 1900, var ikke gået så godt. Derfor var Smølf presset til sejr, hvis de ellers ønsker overlevelse? Som et ekstra krydderi, var dagens modstander CIF, som vi tidligere havde tabt 14-0 til i pokalen. Godt nok var det deres førstehold, men hvilken bedre hævn end at sende deres 4. hold en tur ned i serie 5! Dagens opgave var klar og Stoffer havde nøje udvalgt 13 mand af de 13, der havde formået at melde sig til kampen! Den helt store overraskelse i dagens trup, var undertegnedes far, sølvræven på mål.

1. halvleg kunne sættes i gang på en nyvandet bane. På toppen i dag havde vi Kynde og Vestergaard. Desuden havde Stoffer prøvet at lægge sig i en position mellem forsvaret og midtbanen, så han kunne følge op på anden boldene. Den hjemvendte politimand, var på venstreback, hvilket naturligt medfører at vores alle sammens bager gik på den venstre midt. :)
Efter 9 min. slipper han fri på sin kant og sender bolden indover til et hovedstød til Martin V, da vi andre ser det, begynder vi at løbe hjemad, for vi ved hvordan det normalt går. Men af en eller anden grund header han den ind til stillingen 1-0.

Ja i læste rigtige Martin Vestergaard scorede på hovedstød.

På et eller andet tidspunkt begynder det at regne, og det regner meget. Dette giver nogle fantastiske forhold på den hårde bane, der ikke kan suge vandet, pisse glat. Efter 11 min. får CIF et gult kort for noget, jeg ikke ser, men det gjorde manden i sort. Dette udløste dog ikke flere mål, men blot en stor Smølfe dominans. 30 min. spillet ændrede dette sig dog, da Kynde sender Mark i dybden. På den glatte bane ser jeg, at målmanden er på vej ud, hvorfor jeg blot prikker til bolden, så den sniger sig udenom den fremstormene keeper. Inden pausen sender Bjælke et fantastisk skud i målet på et oplæg fra Kynde igen. 2-M når desuden at få et gult kort for at stå i vejen for en friløber, spørgsmålet er om han kunne/skulle flytte sig for angriberen.

2. halvleg blev sat i gang, i Smølf lejren var vi blevet enige om, at vi ikke skulle starte, som vi plejer med at lukke mål ind. Det holdt i 10 min, også stod den 3-1. CIF fik lidt tro på det, og fik presset vores bagerste kæde længere tilbage. Dette gav dog plads til nogle hurtige kontrastød. Et sådan resulterede i et mål efter 65 min. Her var det igen Mark, der sendte en lang bold frem bag forsvaret til den altid hurtige Carlos(Sri Lanki). Han overløb forsvaret og flugtede bolden ind bag keeperen. Kampen var dog ikke slut endnu, og Smølf kan uanset hvad altid lukke en modstander ind i kampen på ganske få min. Efter 75 af slagsen står der 4-2, der går så ca. 3 min., så ligger den i målet igen, med hjælp fra 2-M, der er uheldig at strejfe bolden ind, 4-3 og der var spænding igen. Denne forsvandt dog efter 81 min., hvor Mark går til baglinien efter et godt indkast og triller en bold skråt bagud til den ene halvdel af Politiet(Dejbjerg). Han har for øvrigt lovet det var det sidste mål for i år. Lidt spænding kom der dog tilbage, da Jeppe O får gult kort med 5 min. igen. Dette fik CIF til at forsøge med et sidste pres, så der blev plads til vores kontra. Med 2 min. igen får Stoffer bolden i venstre side. Han trækker frem i banen og sender en perfekt bold over i modsatte side på kanten af feltet, hvor Mark står helt blank og uden besvær kan passere målmanden for anden gang. Dette betyder, der stadig er håb! Men en super indsats fra Smølferne, der lover godt for den sidste kamp mod rækkens suveræne tophold.

Kampfakta: AC Smølf - CIF