Skandale! Intet mindre end en skandale! Sådan kan kampen mellem A.C. Smølf og CIF beskrives, ihvert fald når man ser det med smølfebriller. En kamp hvor Smølf sidder på det meste af spillet i 1. halvleg og er i overtal i de sidste 10 minuter skal simpelthen vindes.

Det startede ellers godt på smølfestadion, med høj sol på tribunerne og et oplagt smølfehold, også på tros af at midterforsvaret så lidt blege ud efter en hård aften i byen. Selve banen var en smule blød, men det passede måske meget godt til smølfernes spil, som må siges at være præget af lange bolde op i banen og er derfor ikke så meget i kontakt med græsset at det gør noget.

Smølferne sad på kampen fra første fløjt. Boldene blev fordelet godt af en særdeles velspillende midtbane, som selvfølgelig også endte med at blive kåret henholdsvis til kampens spiller og fighter, mens forsvaret stod kompakt og opsnappede de få bolde der kom til dem. Adskellige gange så det ud til at smølf skulle score, men af en eller anden uforklarlig grund kunne angriberne ikke ramme målet, på tros af en ellers noget tung målmand i CIFs mål. I særdeleshed kom Carlos utrolig tæt på at score en kasse, men uheldigvis havde han ikke den fornødne skostørelse til at sende Stoffers indlæg over stregen.

Og så skete det. Det der altid sker når smølferne har modstanderne spillet helt i bund. De scorede! Her kan det være at midterforsvarets druktur får skylden, eller måske banen, uanset hvad undskyldningen måtte være var det særdeles ufortjent og pisse ærgeligt. Krelle spiller bolden ud til 2-M, som egentlig ikke er presset synderligt, men han vælger så at glide i mudret og således opfanger en ellers pæn langsom angriber bolden og skyder den i et tomt mål.

På tros af denne nedtur for smølferne kæmpet sig op igen og i det 42. min kan Stoffer aflevere til Martin, som lige akkurat får nok fart i bolden til at den ryger over stregen. Her viser Martin sin målfarlighed og scorer sit 3. sæsonmål og er dermed smølfernes topscorer.

Pausefløjt!

Efter en gang vand og en pep-talk tog smølferne banen til 2. halvleg, en halvleg som CIF skulle ende med at dominere. Det var ligesom om Smølferne aldrig rigtig kom i gang.Begge hold havde nogle chancer, men det må siges at være CIF, der skulle havde scoret hvis man så på den gejst og boldbesidelse de havde. Omvendt manglede smølf netop den boldfølelse som CIF havde og alt for mange bolde blev smidt væk i opspillet. Selv efter Smølferne kom i overtal efter CIFs venstreback nedlagde Christian på ægte Wrestling manér, måtte man sande at Smølferne aldrig rigtig fik gang i spillet.

Det bedste ved kampen må nok siges at være Bjælkes medbringen af kage, og som selvfølgelig også skal opfordres til at medbringe ligende godbider til næste kamp.

/Christian.