2 – 0 (0 – 0)

Én af årets smukkeste forårsdage dannede rammen om første turneringskamp i 2009. Der havde været store vanskeligheder med at samle tilstrækkeligt med folk til kampen, men efter adskillige mail-opfordringer fra holdleder Sloth var det lykkedes det at få sammensat et glimrende og alsidigt hold, hovedsagligt bestående af Glenns familie. Dog var Tito Phiri ydermere hentet hjem fra Holland til at danne angrebsduo med Jeppe – en konstellation, der med det samme ledte tankerne hen på et frygtindgydende Man U-makkerpar fra sidst i 90'erne.

Denne angrebssammensætning skulle dog vise sig knap så holdbar, da kampen efter kort tid blev skæmmet af et grimt uheld. I en situation omkring midtercirklen, hvor der blev kæmpet regulært om bolden, ramte en Thomastis-spillers støvle uheldigt op i Titos knæ, hvilket resulterede i en flækket knæskal. Tito blev båret fra banen og afhentet af en ambulance. Vi er alle kede af det på Titos vegne, siger tusind tak for indsatsen, og håber han kan udnytte løbepausen til at bænkpresse lidt mere.

Kampen fortsatte ufortrødent efter den uheldige hændelse, men tvang naturligvis Smølferne til at lave nogle tidlige rokeringer, hvor Stoffer bl.a. blev rykket op i angrebet. Kampen var således en lidt rodet affære i starten, og det var tydeligt, at dette var først kamp efter vinterpausen, hvorfor det lynhurtige kombinationsspil ikke altid blev udført til perfektion. Det var dog Smølferne, som kom frem til de største chancer. 2M var således yderst tæt på at bringe hjemmeholdet foran med et velplaceret hovedstød, men kun en reel feberredning fra Thomastis-keeperen forhindrede dette. Jeppe var flere gange tæt på at slippe helt igennem, og Wosylus havde en flot halvflugter, som dog igen blev pareret flot af keeperen. Et nydeligt indlæg kunne ligeledes have dannet grobund for en føring til Smølferne, men manglende kommunikation mellem 2M og Wosylus forhindrede førstnævnte i at kunne bringe hjemmeholdet foran. Første halvleg endte derfor målløs.

Efter pausen begyndte udeholdet at komme frem til flere chancer, og dommerpræstationen gav i flere situationer anledning til enorm frustration hos især 2M, der allerede havde fået en påtale i første halvleg. Dommeren valgte konsekvent ikke at fløjte ved selv de mest åbenlyse frispark, hvorfor stemningen blev en smule fjendsk overfor manden i sort. Dette blev ikke mindre, da Dejbjerg blev præsenteret for det gule kort.

Med ti mand på banen vågnede Smølferne dog mere op, og der blev skabt flere store chancer. Blandt andet lykkedes det Stoffer på let og elegant vis at afdrible Thomastis-forsvaret med det mest tydelige tilfælde af hands set siden Guds Hånd, men da Stoffer havde ego-skyklapperne på, blev denne chance formøblet.

Få minutter senere var der dog gevinst. Et fantastisk flot opspil langs højrekanten resulterede i et fladt indlæg fra Jens ind til Wosylus, som fra halvcirklen resolut sendte et tørt dommedagshug af sted mod nederste venstre hjørne. Umuligt for den ellers velspillende Thomastis-keeper at nå ud til, og 1-0-føringen var en kendsgerning.

Udeholdet var flere gange tæt på at udligne, og da Glenn fik Smølfernes andet gule kort, så det pludselig lidt farligt ud. Den velspillende Bager slukkede dog udeholdets håb, da han med et fremragende rush på venstrekanten strøg forbi den lettere overvægtige højre back, og flot sendte bolden forbi keeperen til 2-0.

På trods af den lidt rodede affære, Titos uheldige skade og den lettere elendige dommerpræstation var det alligevel en flot præstation af Smølferne, som bestemt kunne være stolte af indsatsen på denne flotte solskinsdag.

/Wosylus