Søndag eftermiddag var der dømt topkamp i smølfernes serie 5 pulje. Begge hold var før dommerens sidste fløjt ubesejrede i dette forår – kun et skulle vise sig at gå fra banen med denne status i behold. Endnu engang var det lykkedes coach 2-meter at skaffe 14 mand klar. Det er efterhånden ved at være længe siden udskiftningsbænken har stået halv tom, takket være en stor spillelyst hos samtlige smølfer for tiden, så troen på en sejr var stærk.

1. Halvleg startede som altid når AC er blandt deltagerne lidt usikkert og rodet. Spillet bølgede frem og tilbage og det blev ved de halve chancer…… lige indtil det pludselig koksede fuldstændig i smølfe forsvaret. Som i sidste uges cup-kamp blev et angreb halvt afværget, men desværre ikke ordentligt ekspederet væk. Bolden endte ude ved Dario's venstre fløj, som sparkede en semi-høj bold ind over. Afleveringen var tilpas høj og hård til, at den ville være fløjet hele vejen hen over venner og fjender og endt i vores venstre forsvarsside (eller gået til indkast). Uheldigvis fik Jan, som den fødte sidste skanse han er, vippet til bolden, så den i stedet dumpede ned lige for fødderne af en helt fri modstander, der uden problemer kunne eksekvere læderet sikkert i kassen. Ingen enkeltperson at bebrejde ved den scoring. Jan gjorde bare det, han var sat på banen til - at stoppe alle indgående kugler. Det var en blanding af, at "det indlæg aldrig måtte være blevet slået med så meget plads samt at smølferne igen sov lidt i timen". Vi var dog ikke slået! Som tiden arbejdede sig dybere og dybere ind i halvlegen fik smølferne spillet sig til de klart største chancer. Dejbjerg havde i dag givet 2-meters baghjul og overtaget de mange chancer i luftrummet, som vi ofte søger. Han var evig farlig på dødbolde, men desværre præcis som 2-meter forbandet af de højere magter. Forsvaret må bare ikke score på hovedstød i dette forår. Således lykkedes det bl.a. på bedste superman vis Dario's keeper at redde et Dejbjerg hovedstød, som ellers var sendt godt mod den fjerneste stolpe. AC S.M.Ø.L.F. havde desuden flere andre gode forsøg (bl.a. blev undersiden af overliggeren ramt), men størst af alle var uden tvivl dette: et indlæg bliver sendt indover fra højrekanten mod kanten af det lille felt. Dario's målmand forsøger at nå ud til det, men en af hans egne forsvarere kommer ham i forkøbet og forlænger bolden….. desværre for ham den forkerte vej med retning lige imod eget net. Stoffer og en Dariospiller jagter bolden med det resultat, at forsvareren får sakset problemet væk – men det først en halv meter på den forkerte side af stregen. En gruppe smølfer har set dette og er højlydte glade, men dommerens fløjte forbliver tavs. "Et tyveri!" bliver der af flere "gode" tunger udtrykt. Var der mål i denne situation? JA. Et klart og rungende JA, hvis i spørger undertegnede (som tilfældigvis var listet med op i feltet, og stod 10 meter fra situationen). Et ærgerligt fejlskøn af en dommer, som – lad os være ærlige – havde en yderst uheldig eftermiddag, med op til to håndfulde helt blanke kendelser. I slutminutterne af første halvleg fik en særdeles hårdtspillende og usympatisk Darioangriber en velfortjent ostemad. Omsider en kendelse, som dagens dommer trods alt kan være tilfreds med.

Pausestilling: FC Dario 1–0 AC Smølf

2. Halvleg startede med et meget tungt smølfepres som følge af overtalsperioden. De blå sad på ALT og var kun i korte glimt på egen banehalvdel. Dog var udbyttet af denne fase desværre ikke til at aflæse på scoretavlen. Det blev kun til halve chancer, og inden længe var Dario atter fuldtallige. Spillet var igen meget lige med to hold, som virkede lige dygtige…..eller (om man vil det) lige dårlige på dagen. Både Smølf og Dario fik spillet sig til et par løse chancer, men så skete det desværre. Endnu engang var manden i sort lige så sort i toppen som på tøjet. En flere meter tyk offside blev overset af dommeren, hvormed smølfernes mest irriterende Dariospiller kunne løbe alene ned mod Jan og sende en let bold i nettet. Pisse træls og egentlig også ufortjent. Uafgjort havde været mere rimeligt. Efter heftige protester fra smølfernes side valgte dommeren imidlertid at gøre skaden god igen. Han tilkendte derfor et at klubhistoriens tyndeste straffespark til Stoffer, for et bette skub i ryggen. Denne chance blev Bjælke sat til at udnytte…og det gjorde han på usvigelig sikker vis ved at sende bolden præcis 1 millimeter under keeperens korpus. Reducering til 1-2. Smølferne havde endda chancer for uafgjort – størst ved en friløber (endda en 2 mod 1 friløber) til Stoffer, som klogt vælger at spille på tværs til en helt fri Wester. Men hvordan den kæmpe mulighed løb ud over baglinjen er den dag i dag stadig uforståeligt. Dario havde dog også et par gode chancer, men det blev ved de 2-1 til hjemmeholdet. Et ærgerligt udfald af en kamp, som efter spil og chancer var mere fortjent med et uafgjort facit. At dommeren havde leveret en "god" præstation under vejs lod sig desuden vise efter dagens afstemning, hvor manden havde fået kæmpet sig til en spiller stemme. Fortjent…? NEJ!

2-meter