For at få det overstået: Ja jeg stemte på mig selv! Der var ikke andre kandidater. Slut.

Nå, lørdag d. 22. Maj var dagen hvor SMØLF næsten kunne sikre sig endnu en sæson i serie 4. Modstanderen fra sidste weekend, ASA, burde være en overkommelig modstander. Men da holdet blev offentliggjort var det tydeligt, at truppen var svækket i forhold til sidste kamp… i hvert fald på papiret. Der var hele 5 udskiftninger i truppen, hvilket enten kunne tydes som et reserveramt hold eller en meget bred trup.

Oplægget fra Stoffer og Bjælke var klart: ”Hvis bare vi kan score vinder vi, fordi deres angribere er ringe. Og husk, at deres nummer 7 er en mega nar”

Kampen blev fløjtet i gang, og det stod hurtigt klar at det ikke var umuligt at besejre modstanderne. Efter blot 6 min skød Toft en lang bold frem i venstre side. Da ASAs forsvar af uransalige grunde valgte at lade bolde hoppe mellem deres forsvar og mål, så Carlos chancen for at prikke til bolden, og derved få en friløber. Med et elegant (eller heldigt) lob blev kampens første mål listet ind over de rødes keeper, som i virkeligheden ikke så alt for godt ud i situationen.

Målet resulterede i en stigende kampgejst hos SMØLF, som nu for alvor fik blod på tanden. Og resten af 1. halvleg gik som den ofte gør når vi har blod på tanden – Målløs. Dog var der en farlig situation på kanten da ASAs nr. 8 og nr. 5 var ved at komme slemt til skade da de var ved at ramme hinanden i forsøg på at filme sig til et frispark. På dette tidspunkt blev SMØLF klar over, at den berygtede ”7’er” havde forsøgt at camouflerer sig som ”8’er”. Desværre for ham skinnede hans helt igennem latterlige og usportslige personlighed igennem spilletrøjen.

I pausen besluttede coach Bjælke at skifte sig selv ind som angriber. Han kunne ikke spille sin vante forsvarsplads da han havde ondt i knæet, hvilket man som bekendt ikke har som angriber…

Ikke desto mindre var det Bjælke som bragte Smølferne på tavlen igen. Bolden blev spillet frem over midten, og igen prikke frem til Carlos som kantede ”8’eren”, der havde travlt med at grine af Alex, som kort forinden var blevet jordet og havde fået et kæmpe trælår af nr. 5. Fra baglinjen blev bolden hamret ind i panden på en fremstormende Bjælke, som på uforklarlig vis, præsterede at være den ”højeste” i feltet mellem 4 ASA spiller med en gennemsnitshøjde på ca. 180 cm. 2-0 til Smølferne.

Kort herefter var der en ASA spiller som forsætligt og uprovokeret knækkede et af de hjørneflag som Kampstart møjsommeligt har snittet kun iført sin filthat til 2200,00 kr.

Sejren begyndte at føles sikker, måske lidt for sikker, for da Glenn tog et spurtløb til baglinjen og bankede bolden fladt ind foran mål, mente Carlos ikke det var nødvendigt at skubbe bolden ind over linjen i et helt tomt mål. Flere Smølfer gav bagefter udtryk for, at hvis det var dem som var iført Carlos’ støvler havde de nok valgt at sparke den ind.

Vanen tro betød dette, at ASA fik scoret på en noget tilfældig chance efter et hjørnespark. Nu følte de, at de kunne få uafgjort. Alle spurgte dommeren om den resterende tid, da ASA skulle helt frem og vi helt tilbage. Dommeren sagde på klart og utydeligt dansk, ”2 min 30 sek.”.

Smølferne trak sig tilbage på banen og kæmpede for at få tiden til at gå. Da der var gået 6 min, var der flere spillere som mente, at tiden nok var ved at rinde ud. Dommeren blev igen forespurgt om tiden og svarede højt, ”Det er 17 minutter tilbage!!”

Dette kom som et chok for de fleste på banen, og medførte mange kontrollerede protester. Alle argumenter blev forsøgt, og selv ASAs træner viste dommeren sit ur og oplyste, at der nu var spillet 98 min. Carlos fik lov at se dommerens eget ur som tydeligt viste, ”0:00”. Dommeren sagde at dette jo betød der var 15 min tilbage…. Dette argument var der ingen som kunne bestride. Heldigvis var nr. 5 og ”8’eren” glade for resttiden, for så kunne de jo nå at vinde.

ASA fik et hjørnespark og valgte at kaste deres målmand frem, da det jo er almenkendt, at målmanden altid scorer i overtiden. Desværre for ham fik han ikke bolden, som i stedet blev losset frem til Wester på midten. Han tæmmede køligt bolden og overlod den herefter til Carlos med ordene ”bare tag den”. Onde tunge vil, at han ikke følte sig helt sikker på at kunne løbe fra ASA frem mod mål, men sandheden er selvfølgelig, at hans ukrænkelige teamspirit bød ham at aflevere. Ikke desto mindre nåede ASA aldrig Carlos, som belært af tidligere, scorede sikkert som andre Smølfer ville have gjort. Dette er formentlig det første mål som er scoret i den ordinære spilletid i det 100. minut!!

Herefter proklamerede dommeren, at nu var der ”2 min tilbage”. Alle kiggede spændt på solens placering for, at se hvor meget den egentlig kunne rykke sig på 2 min. Efter ca. 30 sek. viste det sig, at den slet ikke kunne nå at rykke sig, for tiden var nu gået.

Det blev sagt tak for kampen til de fleste ASA spillere, hvorefter smølferne tog en velfortjent øl. ASAs træner afleverede efter kampen 50,- til et nyt hjørneflag.

/Carlos