Lørdag d. 31/8-2013

AKF - AC Smølf


Smølfesejr over AKF

Ellekærskolen lagde baner til efterårets første smølfesejr. Vi havde fået en elendig optakt og var kun ni mand klar dagen inden, men i en heftig slutspurt lykkedes det at få samlet fjorten mand. De sidste par stykker kom dog dryssende lidt inde i kampen, som fra start var rimelig åben uden dog de helt store chancer. Smølferne prøvede med traditionelle lange bolde som dagens fighter, Stoffer, for det meste havde held til at løbe op.

Kampens første store chance tilfaldt undertegnede, som præcist satte hovedet på et indlæg fra Ramadan og udplacerede målmanden ved nærmeste stolpe. Jeg var naturligvis blevet lidt forvirret over den lidt alternative smølfetrup, hvorfor jeg kortvarigt troede jeg også var på hold med min kollega fra AKF. Næste gang jeg er totalt upresset knalder jeg den nok til hjørnespark… Resten af halvlegen pressede smølferne på og brændte den ene store chance efter den anden. Ingen nævnt ingen glemt. Det forløsende mål kom først kort inden pausen efter et opspil som startede helt nede i venstre forsvarsside. Bolden endte hos David som søgte ind i feltet fra venstre og afdriblede et par mand inden han sparkede fladt under målmanden ved nærmeste stolpe.

2. halvleg fortsatte som første med mange chancer til smølfen. I den anden ende blev der for en gang skyld ikke givet noget væk i et stærkt spillende smølfeforsvar, så det var velfortjent da Kampskard med en diving-header bragte Smølf i front på Stoffers hjørnespark. Det blev ikke til flere mål og sejren var aldrig i fare om end den burde havde været 5-6 mål større.

/Dejbjerg

Kampfakta: AKF - AC Smølf